Afholdt d. 27. oktober 2011
I juli 2011 opnåede Sydsudan efter mange års kamp og en folkeafstemning selvstændighed.

Hvilke udfordringer venter den unge nation? Og hvordan kan Danmark hjælpe?
Baggrund:
Der var ingen slinger i valsen, da 99 pct. af vælgerne i Sydsudan i januar i år stemte for selvstændighed fra Sudan. Men den unge nation står over for svimlende udfordringer.
Verdenssamfundet er massivt til stede, men – som en fælles donorevaluering i foråret konkluderede – så er det ingen let sag at hjælpe landet, der fortsat er plaget af dybe konflikter.
Ulandsfagligt Selskab har sammensat et kvalificeret panel til at fortælle om den aktuelle situation i Sydsudan og om de mange donorers indsatser og dilemmaer:
Michael Elmquist, netop hjemvendt efter tre år som leder af det fælles donorkontor i Sydsudans hovedstad, Juba. Bag kontoret står Canada, Danmark, Holland, Norge, Sverige og Storbritanien. Michael Elmquist var samtidig næstformand for styringskommiteen for Multi Donor Trust-fonden og havde et snævert samarbejde med Sydsudans regering, bl.a. om regeringens nye udviklingsplan.
Lars Anderskouv, fra 2008 til 2010 leder af MS’s kontor i Sydsudan, har et mangeårigt kendskab til Sudan. Han var fra 1977 til 1983 projektleder i Sudan for Spejderbevægelsen i det første egentlige Danida-støttede NGO-projekt.
Mette Knudsen, chef for Udenrigsministeriets Afrika-kontor og tidligere bl.a. ambassadør i Addis Ababa, hovedsæde for Den Afrikanske Union.
Program:
17:00 Velkomst ved Erik Lyby, Ulandsfagligt Selskab
17:05 Sydsudans svære fødsel
Lars Anderskouv
17:15 Diplomati og bistand. Danmarks engagement i fredsprocessen, opbygningen af det nye Sydsudan og det resterende Sudan
Mette Knudsen
17:35 Donorkoordinering i felten, muligheder og udfordringer
Michael Elmquist
17:55 De internationale NGO’ers og det lokale civilsamfunds rolle
Lars Anderskouv
18:10 Pause med let anretning
18:45 Panel-debat med salen. Ordstyrer: Jesper Heldgaard, Ulandsfagligt Selskab
Oplæg fra arrangementet: