X_Faglighed i Danida 10 maj 2016

Martin Bille direktør for Danida

Martin Bille direktør for Danida

Deltagere til mødet om Danida's faglighed

Deltagere til mødet om Danida’s faglighed

Referat af møde om fagligheden i Danida 10 maj 2016

Danmark er med rette blevet rost internationalt for det høje faglige niveau i bistandssamarbejdet. Danske politikere af alle politiske farver ynder at tale om særlige danske kompetencer, der også fremadrettet skal være i spil. Men set udefra, kunne det se ud som om teknisk ekspertise eller faglighed over en årrække løbende er blevet nedprioriteret. Hvordan forholder det sig i realiteten? Spørgsmålet om faglighed versus penge i dansk udviklingssamarbejde er jævnligt kommet op ved møderne i IDA Global Development.

Emnet om Danidas faglighed har fået fornyet aktualitet i forbindelse med 2016 finanslovens nedskæringer i udviklingsbudgettet, der f.eks. har direkte konsekvens for antallet af stillinger i Udenrigsministeriet. Senest blev spørgsmålet bragt op ved IDA Global Developments møde den 4. april med Udenrigsminister Kristian Jensen (se http://ida-globaldevelopment.dk/wordpress/ ). Emnet har også under forskellige former været debatteret i pressen. Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, Martin Bille Hermann mente imidlertid, at kritikkerne ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i fakta og rationaler (https://globalnyt.dk/content/en-praematur-doedsannonce).

Det ville IDA Global Development gerne råde bod på ved at få fakta på bordet og have en informeret og konstruktiv dialog.

Fra UMs side deltog ved mødet udover Martin Bille Hermann også hhv. kontor- og souschef for Kvalitet og Faglighed i Udviklingssamarbejdet (KFU) Nicolaj Hejberg Petersen og Steen Sonne Andersen. De fremlagde data fra de sidste 15år, som viste, at der er sket en markant ændring i den måde bistanden er skruet sammen på. F.eks. faldt antallet af bevillinger løbende fra 2.272 i 2001 til 468 i 2015, dvs. en reduktion på 80%. Det ser ud til at antallet af nye bevillinger bliver endnu lavere i 2016 (Link til slides). Det betyder umiddelbart, at de samlede transaktionsomkostninger skulle blive lavere. Men det betyder også, at de enkelte bevillinger bliver betydeligt større og teknisk set mere komplekse. I den samme periode faldt antallet af udviklingsfaglige specialister fra 59 til 43 (27%), mens fordelingen mellem hjemme og ude blev bevaret – nemlig 70% – 30%.

Diskussionen kom vidt omkring og spørgsmål kom op omkring emner som: organiseringen af de fagtekniske specialister, når bemandingen bliver tyndere fordelt; hvad med den faglige autonomi og kvalitetssikring; hvornår er man specialist og hvornår generalist; rejsebudgetter; konsulent firmaer og nedgangen i den eksterne ressource base; det faglige miljø; hvad sker der med real-time evaluering; eksterne faglige netværk; osv..

UM bekræftede, at det er stolene, der er tagget. Dvs., specialister kan godt indtage generalist ’stole’ – men tæller så som generalister – ligesom generalister efter års virke godt kan blive til og besætte ’specialist stole’. Med hensyn til organisering, så arbejder man med en slags matrix eller netværksstruktur, hvor der trækkes på fagteknisk ekspertise på tværs af kontorer i København så vel som på tværs af lande. Men man anerkender, at det er et stort arbejde, at få en sådan struktur til at fungere. Real-time evaluering er ikke pakket væk – men man er kommet til den vanskelige fase, hvor der skal flyttes fokus fra at skrive guidelines og procedurer til faktisk at gøre det. Ressourcerne er imidlertid til stede til at gøre det for de virkeligt store programmer. UM er stadig interesseret i at deltage i eksterne faglige netværk og byder disse velkommen – men gjorde også opmærksom på, at man ikke har ressourcerne til at vedligeholde disse – så det må gøres af de eksterne deltagere.

Den største nyhed på mødet var imidlertid, at udsendte tekniske rådgivere er på vej tilbage. Ifølge Martin Bille har nedgangen i antallet af Danida udsendte tekniske rådgivere haft utilsigtede virkninger på både den danske ressourcebase og på forankringen af bistanden i den danske befolkning. Dertil kommer, at der er stigende efterspørgsel på teknisk assistance indenfor de danske kompetence områder.

Baggrund for mødet:

Danmark er med rette blevet rost internationalt for det høje faglige niveau i bistandssamarbejdet. Danske politikere af alle politiske farver ynder at tale om særlige danske kompetencer, der også fremadrettet skal være i spil. Men set udefra, kunne det se ud som om teknisk ekspertise eller faglighed over en årrække løbende er blevet nedprioriteret. Hvordan forholder det sig i realiteten?

Spørgsmålet om faglighed versus penge i dansk udviklingssamarbejde er jævnligt kommet op ved møderne i IDA Global Development. Emnet har fået fornyet aktualitet i forbindelse med 2016-finanslovens nedskæringer i udviklingsbudgettet, der f.eks. har direkte konsekvens for antallet af stillinger i Udenrigsministeriet.

Senest blev spørgsmålet bragt op ved IDA Global Developments møde den 4. april med Udenrigsminister Kristian Jensen (se http://ida-globaldevelopment.dk/wordpress/ ). Emnet har også under forskellige former været debatteret i pressen. Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, Martin Bille Hermann, mener imidlertid, at kritikerne ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i fakta og rationaler (https://globalnyt.dk/content/en-praematur-doedsannonce).

I forbindelse med mødet vil vi forsøge at finde og fremlægge relevante fakta om faglighed og udviklingsbudget dækkende perioden 1975 til 2016.