z_Grønland 12.sept.2016

Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland?

Her er links til 12 september 2016 mødet, hvor ca. 50 deltagere fik fire præsentationer fra følgende oplægsholdere:
- Hans Peter Dejgaard, næstformand IDA Global Development, med introduktion til mødet.
- Jørn Skov Nielsen (på video fra Nuuk). Departementschef for ministeriet for erhverv, arbejdsmarked, handel i Grønlands regering (Naalakkersuisut). Her er Skovs-praesentation til mødet.
- Kåre Hendriksen. Lektor DTU’s Center for Arktisk teknologi med denne Kaare Henriksen praesentation
- Niels Christian Fredslund, senior-økonom. Copenhagen Economics med denne: Niels Christian oplaeg
- Carsten Dahl, direktør i Siemens Grønland med denne præsentation: Carsten Siemens
Her er link til en video optagelse af mødet (i mp4 format), som du kan afspille. Endvidere en artikel med omtale af mødet Siemens interesseret i at skabe nye lufthavnsmiljøer i den grønlandske avis Sermitsiaq.
På mødet blev diskuteret muligheder og modeller for øgede investeringer fra danske pensionskasser i Grønland, f.eks. indenfor infrastruktur, vedvarende energi, turisme, fiskeri, landbrug og råstofudvinding. Departementschef Jørn Skov Nielsen kom med et oplæg om erhvervsudvikling, moderniseringen af lovgivningen og svarede på anbefalingen om en investeringsfond i Taksøe-rapporten, som i maj blev afleveret til statsministeren.
    .
Baggrund for mødet:
Mødet vil kikke nærmere på, hvordan det vil være muligt i langt større omfang at få danske pensionsmidler i spil i investeringer i erhverv og infrastruktur i Grønland. Dvs. en opfølgning på anbefalingen i rapporten til statsministeren, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede i maj 2016 om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Her et citat: Det foreslås at afdække mulige finansieringsmekanismer, herunder muligheder inden for Vækstfonden, for private fonde samt aktivering af pensionsmidler i en særlig arktisk fond (side 35).
                .
På mødet vil det blive diskuteret, hvordan danske pensionskasser kan øge investeringerne i Grønland indenfor bl.a. infrastruktur, vedvarende energi, turisme, fiskeri, landbrug og råstofudvinding – og fremme innovation. En offentligt-private model kan give en bedre risikodækning og indbygger teknisk viden og ledelse fra danske virksomheder, der ønsker at investere i Grønland. Der kan være tale om konkrete projekter finansieret i et offentlig-privat partnerskab (OPP), som f.eks. at MP Pension, Siemens og MT Højgaard er klar til at stå i spidsen for et offentligt-privat samarbejde om udvidelser af to lufthavne i Grønland.
Selvstyret og Erhvervs- og Vækstministeriet lavede sidste år denne rapport om Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde Gronland DK 2015
Modellen for en evt. større investeringsfond kan inspireres fra Klimainvesteringsfonden (KIF), som vi hørte om på mødet i maj (se næste spalte) ifm. meget stor vindmøllepark i Kenya.
Panel: – Departementschef Jørn Skov Nielsen (der afløste Vittus Qujaukitsoq. Minister for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender i Grønlands regering (Naalakkersuisut). På video fra Nuuk – Kåre Hendriksen. Lektor DTU. Center for Arktisk teknologi – Niels Christian Fredslund. Senior-økonom. Copenhagen Economics – Carsten Dahl, direktør i Siemens Grønland – Hans Peter Dejgaard, næstformand IDA Global Development.
Program: 17.00: Velkomst til mødet og introduktion til emnet. Hans Peter Dejgaard, næstformand IDA Global Development. 17:20: Kåre Hendriksen om situationen for erhvervsliv og tekniske uddannelser i Grønland 17:40: Oplæg om økonomien i private investeringer i Grønland/Niels Christian Fredslund 18.00: Carsten Dahl om Siemens deltagelse i konsortium for offentlig-privat partnerskab (OPP) 18.20: Sandwich, drikkevarer og networking.18.50: Vittus Qujaukitsoq om Grønlands perspektiv på investeringsfonde og erhvervsfremme 19.20: Spørgsmål til Vittus fra salen (via videolink til Nuuk). Diskussion, spørgsmål og debat. Kl. 20.00 Afslutning.

Uummannaq på Grønlands vestkyst

Uummannaq på Grønlands vestkyst

—————-