Fører olie og miner til udvikling i Afrika?

Afholdt mandag den 6. december 2010

 

Afrika eksporterer for flere hundrede milliarder dollars olie, gas og mineraler om året, som kunne finansiere langsigtet udvikling på kontinentet. Dvs. langt mere end de cirka 40 milliarder dollars Afrika får i bistand om året.

Naturressourcerne burde være en kilde til udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Men i stedet følger korruption, væbnede konflikter og miljøproblemer, som vi har set i Congo, Sudan, Nigeria, Angola og Sierra Leone.

Olie- og mineindustrien er formentligt verdens mest korrupte sektor. I Angola er stort set alle de store oliefirmaer tilstede – inklusive danske Mærsk Oil & Gas. Som flere af de andre selskaber har Mærsk valgt ikke at støtte EITI-initiativet, som sigter på at skabe mere gennemsigtighed (Extractives Industries Transparency Initiative).

Der er fundet store olieforekomster i Ghana. På mødet vil danske aktører fortælle om, hvad der i samarbejde med ghanesiske organisationer arbejdes for, at disse ressourcer kommer de fattige til gode og ikke underminerer god regeringsførelse.

Olie- og mineselskaber bidrager væsentligt til de ca. 600 milliarder dollars, som multinationale selskaber hvert år flytter ud af udviklingslandene i skattely. For tiden diskuteres i EU, OECD og FN et forslag om at ændre multinationale selskabers regnskaber, så de skal aflægge regnskab for hvert land, hvor de har et datterselskab.

Oplægsholdere på mødet bliver:

  • Mette Kildegaard, der som økonom skriver PhD-afhandling om sammenhængen mellem naturressourcer og konflikter i udviklingslandende. – Hent oplæg
  • Lars Kock, der som politikmedarbejder i ulandsorganisationen Ibis har sat fokus på skattebetaling fra multilaterale selskaber og ’extractives industries’ i Afrika. – Hent oplæg
  • Sune Skadegaard Thorsen er advokat og internationalt anerkendt for sit arbejde med CSR og menneskerettigheder. Han rådgiver globale virksomheder i deres arbejde med FN’s Global Compact og har udarbejdet Ghana Business Code. – Hent oplæg