Verdensmålene – er FN fit for fight? 

Referat fra mødet 17 januar 2017IDA Global Development.

I september 2015 vedtog FNs generalforsamling det nok mest ambitiøse projekt i dets historie, nemlig de 17 verdensmål for bæredygtighed med 169 undermål. Nogle har sagt, at det er for kompliceret – andre siger, at verden er kompleks og derfor må målene nødvendigvis afspejle denne kompleksitet. Ikke desto mindre begynder målene at fæste rod i mange forskellige jorde. 

Men er FN klar og er Danmark?

Salen var fyldt til sidste plads, da IDA Global Development inviterede til debatmøde den 17. januar 2017. Vi stillede tre yderligere spørgsmål til et panel af politikere og udviklingseksperter: Hvad er FNs rolle i opfyldelsen af de 17 verdensmål? Hvordan er FN og dets mange organisationer klædt på til at opfylde den rolle? Hvad gør Danmark for at forberede sig til den bæredygtighedseksamen i New York næste sommer, som landet frivilligt har meldt sig til

Panelet bestod af: Mogens Lykketoft – medlem af Folketinget (S), tidligere udenrigsminister og nys afgået formand for FNs generalforsamling; Mette Fjalland – Partnerskabsrådgiver ved UNDPs Nordiske Kontor; Michael Aastrup-Jensen – Venstres udviklingsordfører; og Maria Ana Petrera – teamleader for udviklingspolitik og skrøbelige stater og national koordinator for verdensmålene, Udenrigsministeriet

Alle var enige om, at FN spiller en central koordinerende rolle i opfyldelsen af verdensmålene – men at ansvaret for implementeringen ligger hos de enkelte medlemsstater – rige som fattige. Mogens Lykketoft fremhævede især den faciliterende rolle FN havde spillet i den proces, der ledte til formulering af målene – en proces, der modsat den, der lå bag årtusindemålene, havde involveret civilsamfundsorganisationer og alle FNs medlemslande.

Mht. verdensmålenes betydning for et land som Danmark, var meningerne delte. Mens resten af panelet og de fleste i salen mente, at målene skulle ses som et samlet hele, og at deres handlingsplan havde lige så stor relevans for Danmark som for udviklingslandene – så mente Michael Aastrup-Jensen noget andet. I hans optik er der for mange mål, der skal fokuseres og udvælges – ellers kan det let risikeres, at målene bare bliver noget, man henviser til i skåltaler. Der udover mente han, at verdensmålene for bæredygtighed ikke er nødvendige for I-landene. Dette fik en skov af arme til at ryge i vejret – mange flere ville kommentere dette, end vi havde tid til.

Panelet var enigt om, at FN er ’fit for fight’ – men Michael Aastrup-Jensen modificerede sin holdning ved at tilføje ordet ”forholdsvis”. Han hæftede sig især ved, at FN måske ikke længere er tidsvarende, det er bureaukratisk, og nogle af de mange FN organisationer gør det ikke godt nok. Derfor har regeringen ændret sin måde at give støtte på. Flere FN organisationer er blevet skåret kraftigt ned og de danske midler bliver i stigende grad givet øremærket.  Mette Fjalland påpegede, at dette ikke er med til at gøre FN organisationerne mere ’fit-for-purpose’, som hun foretrak at sige – snarere tværtimod. Mogens Lykketoft mente, at det kunne være direkte undergravende for danske interesser, når Danmark rykker baglæns med at give kernemidler til FN. Danske interesser er ikke bare snævre erhvervs- og sikkerhedsinteresser – men omfatter i høj grad også værdiinteresser.  Danmark har sammen med de andre nordiske lande været en stormagt i forhold til at sætte retningen for FN – en indflydelse, som forsvinder, når midlerne bliver færre og mere øremærkede.

FN har ingen pressionsmidler for at sikre implementering af målene, fortalte Mette Fjalland, der dog mente, at de frivillige reviews, som Danmark vil være en del af i juli 2017 sammen med cirka 30 andre lande, kan vise sig, at blive en stærk proces. Marie Ana Petrera tilføjede dog, at den frivillige review-proces ikke bliver så stærk som peer-review processen i Menneskerettighedsrådet. Maria nævnte, at én svaghed ved monitoreringen af verdensmålene for bæredygtighed er, at der ikke er aftalt hvilket år, der danner baseline – selvom nogle af målene dog har en sådan qua andre aftaler.

Hvad sker nu?

Der er endnu ikke fastlagt en dansk proces frem til det frivillige review i juli. Men Danmark og de andre lande, der skal deltage, arbejder efter tre pejlemærker: i maj, skal der være et papir klar med kerneelementerne i review-rapporten; i juni skal den endelige rapport ligge klar; og 10 -19. juli skal rapporten præsenteres i FN – de sidste tre dage i et højniveaumøde.

Der er flere udfordringer for Danmark i denne proces. I modsætning til mange udviklingslande, har Danmark ikke tradition for nationale handlingsplaner som den, der skal ligge til grund for implementering af verdensmålene og dermed for rapporteringen. Derudover har Danmarks Statistik i øjeblikket kun data til at måle på ca. 30 % af 240 indikatorerne for verdensmålene.  En udfordring, som Danmark på trods af meget veludbyggede offentlige registre og databaser, deler med de fleste – hvis ikke alle lande – er at disaggregere data for forskellige befolkningsgrupper, f.eks. indkomst, køn, etnicitet, religion, handicap, osv.. Dette vil være nødvendigt for at kunne monitorere fremskridt mht. større lighed på tværs af de forskellige mål.

Mødet sluttede af med at opfordre IDA Global Development til at lave et opfølgnings-arrangement, når den danske review-rapport til FN er klar til juni. Mødet skulle kigge på både indhold (resultater) og processer og udfordringer bag de data, som rapporteres.

Baggrund for mødet:

Et møde d. 17. jan. 2017 kl. 17:00 – 19:00 i IDA Global Development på Kalvebod Brygge 31-33 i København.

Nogle har sagt, at det er for kompliceret – andre siger, at verden er kompleks, og derfor må målene nødvendigvis afspejle denne kompleksitet. Ikke desto mindre begynder målene at fæste rod i mange forskellige jorde – Men er FN klar og er Danmark?

Panelister: Mogens Lykketoft – medlem af Folketinget (S), tidligere udenrigsminister og nys afgået formand for FNs generalforsamling; Mette Fjalland – Partnerskabsrådgiver ves UNDPs Nordiske Kontor; Michael Aastrup Jensen – Venstres udviklingsordfører; og TBC Udenrigsministeriet

FN blev startet med baggrund i Anden Verdenskrig og de politiske realiteter, der var gældende dengang. Disse har ændret sig meget. Der er nu mere end tre gange så mange selvstændige stater sammenlignet med dengang. De politiske og økonomiske styrkeforhold har ændret sig. Politiske og økonomiske blokke er faldet og nye opstået. Det private erhvervsliv og kapital er blevet globaliserede og spiller i dag en langt større rolle i forhold til staterne end de gjorde, da FN blev etableret.

FN har også forandret sig. Antallet af ansatte, organisationer, underorganisationer, programmer, og kontorer er blevet mangedoblet; og mandaterne er blevet udvidet. En ting har dog forandret sig ganske lidt – nemlig de enkelte FN organisationers og det overordnede systems ’governance’. Disse bygger i dag stadigt stort set på de samme principper, som da organisationerne kom til verden. Der har været flere mere eller mindre succesfulde tilløb til at effektivisere FN: administrativt, finansieringsmæssigt, ledelsesmæssigt og politisk.

Løsningerne har dog ofte været at skabe nye underorganisationer eller programmer i stedet for at tilpasse de eksisterende. Ikke desto mindre er der udbredt enighed om, at FN er nødvendig. Det er ofte blevet sagt, at havde FN ikke eksisteret, var vi nødt til at opfinde det.

Med baggrund i de 17 verdensmål inviterer IDA Global Development til debataften, som vil pejle sig ind på svar til følgende spørgsmål: Hvad er FNs rolle i opfyldelsen af de 17 verdensmål?

Hvordan er FN og dets mange organisationer klædt på til at opfylde den rolle? Hvad gør Danmark for at forberede sig til den bæredygtighedseksamen i New York næste sommer, som landet frivilligt har meldt sig til ?

Læs om Verdensmålene (SDGer) hos UNDP på dette link.

Program 17:00 – 17:05 velkomst 17:05 – 18:15 Første del: FNs muligheder og udfordringer Panelpræsentationer med opklarende spørgsmål fra salen •  Hvordan fungerer FNs politiske struktur? Skal/kan FN moderniseres? Hands-on erfaring fra FNs generalforsamling – Mogens Lykketoft . •  Hvad gøres der for at effektivisere FNs levering på udviklingsmålene, specielt mht. afbureaukratisering og koordinering på tværs af de mange forskellige organisationer og underorganisationer, der har hver deres ledelses- og finansieringsstrukturer? – Camilla Bruckner  . •  Hvad er Venstres forventninger i forhold til FNs rolle i opfyldelsen af verdensmålene? Kan FN løfte opgaven? Hvordan skal Danmark støtte – økonomisk, teknisk og politisk? – Michael Aastrup Jensen •  Paneldiskussion med input fra salen 18:15 – 19:00 Anden del: FN og medlemsstaternes ansvarlighed (accountability) Panelpræsentationer efterfulgt af diskussion •  Hvilke mekanismer vil være på plads for at sikre, at hvert medlemsland gør vedvarende fremskridt mod opfyldelse af verdensmålene i 2030? Mette Fjalland. •  Hvordan forbereder Danmark sig til bæredygtighedseksamenen i sommeren 2017? tbc/Udenrigsministeriet. 19:00 Netværksbuffet.

———