IDA Global Development inviterer til debataften om synligheden i dansk udviklingsbistand

Diskussion omkring Klaus Winkels nye bog: “Udvikling – om Danmarks bistand”. Oplæg af Klaus Winkel, Poul Engberg-Pedersen og Mette Gjerskov.

Mandag d. 23. oktober 2014, kl. 17.30 – 20.30 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

 

Nedenfor kan ses et udpluk af billederne fra arrangementet:

P1030338v2
På billedet ovenfor ses Klaus Winkel
P1030340v2
Her ses Mette Gjerskov og Poul Engberg-Pedersen

P1030342v2


Nedenfor kan læses et referat af mødet:

Referat af mødet d. 23. oktober.2014

Nedenfor kan læses en artikel om Winkels bog:

Artikel om Winkels nye bog kan læses her


Baggrund:

Omlægninger fra projekter til sektorprogrambistand og generel budgetstøtte samt personalereduktioner har svækket såvel fattigdomsorienteringen som bistandsstyringen og gjort bistanden usynlig i den danske befolknings bevidsthed. Det skriver Klaus Winkel, tidligere kontorchef i Danida, i sin seneste bog: ’Udvikling – om Danmarks bistand’ [1]

Politikerne og udviklingsorganisationerne har spillet fallit, når det handler om at skabe forståelse for udviklingsbistanden. Så der er brug for mere og bedre debat om den danske udviklingsbistand. Det siger Mette Gjerskov, tidl. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, nu socialdemokratisk Udviklingsordfører og Formand for Udenrigspolitisk Nævn, i et interview i U-landsnyt[2].

En ny engagerende og realistisk bistandsfortælling skal fastholde fattigdomsbekæmpelse og koble det til løsninger af fælles globale problemer. Det anbefaler Poul Engberg-Pedersen, tidl. Direktør for Center for Udviklingsforskning (nu DIIS) i Verdensbanken, Norad og IUCN, i Altinget[3].

Vi har inviteret de tre til en debataften om hvordan vi sikrer fattigdomsorienteringen og fastholder det folkelige engagement.

Program for mødet:

Aftenens program:

17:30          Velkomst v/Niels Dabelstein, IDA Global Development

Hvad blev der af fattigdomsorienteringen, og hvordan bringer vi den i fokus igen?

17:40          Oplæg af Klaus Winkel, Poul Engberg-Pedersen og Mette Gjerskov

18:10          Debat

18:50          Pause: let traktement og networking

Hvordan øger vi det folkelige engagement igen?

19:20          Oplæg af Klaus Winkel, Mette Gjerskov og Poul Engberg-Pedersen

19:50          Debat

20:30          Tak for i aften

Pris: Gratis for medlemmer af IDA Global Development, studerende 50kr. og øvrige 250kr.

Tilmelding på ida.dk, arr.nr. 312099

[1] http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/07-09-14/menneskenes-danida

[2] http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-08-13/tema-om-frivillighed-8-gjerskov-uden-folkelig-fora

[3] http://www.altinget.dk/artikel/danskerne-har-brug-for-en-ny-bistandsfortaelling